Der var stor opbakning til Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling, som grundejerforeningen stod som ansvarlig for i vort område.
Det var meget positivt at 40 personer havde meldt sig til dette.
Der blev samlet 1.150 kg i området fra rundkørslen ved Ajstrup Gl. Skole til Norsmindevej mod Rude samt stranden og fjorden. Rigtig mange flasker og øldåser mv. havner desværre stadig i naturen.
2016 – 735 kg indsamlet / 470 dåser / 30 samlere
2017 – 1.150 kg indsamlet/ 785 dåser / 40 samlere
En stor tak til alle som mødte op, hvilket gør at vi igen kan glæde os over en renere natur i og omkring vort sommerhusområde. Tak til Norsminde Kro som sponserede varm suppe og brød bagefter.
Forfatter: Leif-Henning Jensen
Vore miljøressourcer
Vidste du at Aarhus og vort sommerhusområde har noget af det bedste drikkevand i verden og at det koster omkring 3 øre at fylde din egen flaske med vand fra hanen.
- Vandhanevand er mindst lige så rent og sundt som flaskevand
- Vand fra vandhanen skal overholde strengere kvalitets krav end flaskevand
- Vand fra hanen er mere end 100 gange billigere end flaskevand
- Du kan købe din egen flaske fri for phthalater og bisfenol A og den kan bruges igen og igen.
- Du sparer miljøet for transport af flaskevand og påvirkningerne fra produktion af flaskerne
- Onsdag den 22. marts er det FN’s verdensdag for vand
- Glæd dig til at nyde et glas frisk og koldt vand fra hanen
Nyhedsbrev marts 2017
Læs det seneste nyhedsbrev her
Affaldsindsamling 2. april 2017
Skadedyrs advarsel
Der opleves stigende problemer og anmeldelser af rotter i vort sommerhusområde.
Opmærksomheden skal rettes mod synlige huller i jorden ved udhuse,
garager, skure mv, som ikke bør være der.
Ved enhver mistanke om rotter, skal der foretages anmeldelse til kommunen.
Vær særlig opmærksom på ikke at placere foder eller andet spiseligt på jorden.
Smuk vintereftermiddag
Grønt partnerskab ved Norsminde
Grundejerforeningen er medlem af Krydsfelt Norsminde og derigennem en del af et Grønt partnerskab ved Norsminde. Se alle detaljer og forslagene i det udarbejdede Idekatalog på Krydsfelt Norsminde hjemmesiden her
Stor interesse for afhentning af økologiske grøntsager
Grøntsager hos Peters Gartneri
Det var planen at vore medlemmer kunne grøntsager hos Peters Gartneri lørdag den 3. december. På grund af streng nattefrost var det desværre ikke muligt at komme i jorden.
Derfor gentages tilbuddet på lørdag den 10. december samme tid. Se nyhedsbrev for yderligere info.
Nyhedsbrev
Se seneste nyhedsbrev med følgende punkter
– Gratis økologiske grøntsager
– AURA Sponsorstrøm
– Resultatet af AURA valg
– Vejvedligeholdelse